Refusion af elafgift

Når du har din egen lader kan du nemt efterfølgende tilslutte den til et abonnement med refusion

Når du køber strøm betaler du elafgift til staten. For at fremme den grønne omstilling har regeringen vedtaget at man kan få afgiften refunderet for den strøm man bruger til at lade sin elbil - indtil videre frem til 2030.

Betaler du ikke fuld afgift af din strøm, f.eks. på grund af solceller, varmepumper eller elvarme, kan du ikke modtage refusion når du lader din elbil - du kan altså ikke få en afgift refunderet som du ikke har betalt. Privatpersoner kan ikke selv ansøge om refusion af elafgiften. Det skal gøres af en såkaldt operatør, som samtidig skal tilbyde dig en serviceaftale hvor du f.eks. får ombyttet din lader med det samme, hvis der opstår en defekt. Derfor skal man have et abonnement hos en operatør, så operatøren kan søge om refusionen på vegne af dig.

LadeMesteren har ikke økonomisk interesse i abonnementer til private, men vi rådgiver dig gerne om refusion med udgangspunkt i din situation.



Når du kører i din elbil bruger du ca. 0,18 kWh per kilometer (afhængig af model og kørselsmønster). Dvs. du får refunderet ca. 0,17 kr/km.

Da du skal betale ca. 69 kr/måned for abonnementet, skal du altså køre mere end 400 km. om måneden for at det kan betale sig at have abonnementet. I forbindelse med installering af din ladeløsning rådgiver vi dig naturglivis om det kan betale sig for dig at have et abonnement.

Ring til os

+45 2019 5612

Åben mandag til fredag:

Kl. 08:00 - 20:30

Skriv en mail:

info@lademesteren.dk eller brug kontaktformularen